Gå til hovedindhold

Bevægelsesartister med ble på - DGI

Hvad er bevægelsesartister med ble på og hvad går det ud på.

Barn i grøn flyverdragt som løber gennem bladene i skoven

Indhold

    Alle dagplejere i Næstved Kommune har fået DGI certifikat

    Størstedelen af dagplejerne i Næstved Kommune er DGI certificerede.
    Dagplejen i Næstved er den kommune med flest idrætscertificerede dagplejere i hele landet.

    Certificeringen er forløbet i en kampagne omkring de 0-3-årige børns ben og bevægelse med logoet ”Bevægelsesartister med ble på”, som har strakt sig over en periode på 2 år (2017 og 2018). I tiden efter kampagnen er nye dagplejere blevet certificeret.

    Kursusforløbene er foregået i et nært samarbejde med DGI, som har stået for undervisning og certificering og hvor alle dagplejere samtidig har arbejdet med en fælles læreplan i forhold til krop og bevægelse.

    I efteråret 2022 og begyndelsen af 2023 bliver samtlige dagplejere re-certificeret af DGI.

    Re-certificeringen består af en teori-aften, hvor dagplejerne har fået undervisning i Kroppen, hjernen og leg.

    Dagplejerne har kunnet vælge imellem 3 emner (moduler): Leg i uderummet, Motoriske lege og leg med sanserne samt Børneyoga.

    Undervisningen foregår i legestue eller dagplejehjem med 2-3 dagplejere og deres dagplejebørn sammen med underviser en formiddag i tidsrummet 9-11 med en times evaluering bagefter, medens børnene sover til middag.

    Læs mere om "Bevægelsesartister med ble på" på links til højre herfor.