Gå til hovedindhold
dagplejeinfo

Dagplejekonsulenten

Hvad kan jeg bruge dem til?

15. okt. 2024

Indhold

    Kære forældre,

    Når I har booket en plads i dagplejen, er I altid velkomne til at tage kontakt til dagplejeren eller til dagplejekonsulenten. 1 til 2 måneder før jeres opstartsdato, vil I blive ringet op af en af de dagplejekonsulenter, som kører i det område hvor I har plads.

    Vi vil i samtalen spørge ind til om jeres barn eller I forældre har særlige behov, som vi bør kende og forholde os til. Ligesom vi vil fortælle lidt om hvordan opstarten kan fungere, og orientere lidt om vores rolle i forhold til jer og jeres barn. Indimellem tilbyder vi at komme på et hjemmebesøg og tale om disse ting, hvis der er et behov for det. 

    Vores rolle er at støtte og vejlede dagplejeren i arbejdet med børnene, og vi kommer på vejledningsbesøg cirka 6 gange årligt. Disse er både anmeldte og uanmeldte. 

    Når jeres barn er startet i dagplejen, vil jeres daglige kontakt være med jeres dagplejer - men vi er altid med på sidelinjen ved behov - og I er velkomne til at kontakte os ved behov.

    I kan fx bruge os til:

    • Dialog om opstart i dagplejen
    • Mulighed for deltagelse i samtaler med dagplejer og det generelle forældresamarbejde
    • Sparring i forhold til barnets almene udvikling
    • Sparring i forhold til rutiner og struktur i hjemmet
    • Dialog om "hvordan går det med mit barn i dagplejen"
    • Vi tilbyder flerfamiliegruppe
    • Vi er bindeled mellem dagplejer, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere (ergoterapeuter, sundhedsplejerske, tale/høre konsulent, psykolog og special pædagogisk vejledning)
    • Vi deltager i overgange i forbindelse med opstart i vuggestue/børnehave ved behov