Noor Kure Mikha
)
Mit navn er Noor og jeg er fra årgang 1996. Jeg er uddannet ergoterapeut og har primært arbejdet med børn og unge med psykiske og fysiske vanskeligheder. Jeg bor sammen med min mand Andreas og vores søn Gabriel, som skal gå i dagplejen og vores to hunde.
Jeg bor i et hus med stor have som kommer til at gøres meget brug af, da jeg som person elsker at være udenfor og derfor vil børnene og jeg komme ud i alt slags vejr. Indenfor er der små legestationer i udestuen som er indrettet til dagplejen, hvor der er mulighed for leg og fordybelse. Der er også indrettet et legerum for dagplejebørnene
Jeg står inde for at skabe et trygt og roligt hjem og går jeg op i, at de små individer bliver selvstændige - ved for eksempel at drikke selv af egen kop, tage tøj af og på og hjælper til med at rydde op. Jeg går op i at børnene trives og bliver anerkendt, så de får styrket deres selvtillid og selvværd.
Hverdagen hos mig starter stille og roligt hvor børnene kommer og vi sætter os på gulvet og leger, indtil alle børn er kommet. De børn der kommer før kl. 08 bliver tilbudt morgenmad og ellers spiser vi formiddagsmad omkring kl. 09, når alle børn er kommet.
Derefter kan vi ofte finde på at gå udenfor for at lege i sandkassen eller rutsje på rutsjebanen. Vi bor også tæt på en skov, så I vil opleve at vi tager en tur derhen for at kigge på insekter og dyr. Vi bor også tæt på en masse legepladser, som vi også kommer til at bruge flittigt. Når vi er indenfor, kan jeg godt finde på at lave motoriske lege sammen med børnene hvor vi sætterskum, bobles og balancesten ud i hele stuen og leger. ellers kan vi tegne, male, lægge puslespil og få læst bog eller synge, lytte til musik og danse.
Inden dit barn starter op, holdes der et opstartsmøde med henblik på at lære jer og jeres barn at kende, hvor vi snakker om hvordan indkøring skal være for jeres barn. Vi kommer til at snakke om forventninger til hinanden og alt det relevante for jeres barn som for eksempel speciel kost med mere. Vi kommer også til at snakke om hvad der er relevant at have med.
De første par dage vil det være en god idé hvis mor eller far kan være med, så barnet bliver trygt og vil kunne se, at det er okay at være hos mig. Vi kommer til at tage det i jeres og barnets tempo.
Jeg følger Næstved Kommunes kostpolitik, hvor vi tilbyder økologiske basisvarer i det omfang, som er muligt ved indkøb.
Kosten vil være sund og varieret. Der vil både blive serveret varme og kolde retter til frokost. Til måltiderne bliver der serveret økologisk mælk eller vand.
Jeg har to hunde, som ikke kommer til at være sammen med børnene.
Noor Kure Mikha
Figenvej 102
4700 Næstved
Telefon: 2148 7026
Mail: nismik@naestved.dk
Åbningstider:
Mandag - torsdag: 07.00 - 16.45
Fredag: 07.00-16.00