Julie Josephine Kjæhr von Elling
)
Jeg er stor tilhænger af musik, dans og leg, jeg har ikke en tone i livet, men det holder mig ikke tilbage fra at synge med på melodien med børnene. Jeg tror på at det bidrager til et godt læringsmiljø.
Jeg som person, tror på at se det enkeltes barn behov – jeg sørger for at jeres barn får den omsorg og nærvær de har behov for og derfra kan man arbejde med et barns udvikling til bl.a. selvstændighed, og forståelsen af at være en del af et fællesskab.
Jeg bor sammen med min mand, og vores 3 børn fra 2019, 2021 & 2023. Og vi glæder os alle til at byde jer velkommen, da I helt sikkert kommer til at støde på dem en gang imellem.
Alle tre børn bliver passet ude.
I min dagpleje prioriterer jeg højt, at børnene synes det føles som hjemlige og trygge rammer. Det er vigtigt for mig, at børnene føler sig set, hørt & anerkendt.
Jeg har fokus på at træne selvhjulpenhed, så børnene lærer at tage tøj på/af, dække bord, rydde op etc – som er med til at bidrage til børnenes personlige sejre. Jeg vil guide og støtte dem til hvordan de når derhen, når de individuelt er klar til det.
Selve hverdagen vil være planlagt efter min børnegruppes behov. Jeg vil lade børnene blive hørt og få medbestemmelse og fortælle hvad har de lyst til at lave, selvfølgelig indenfor de rammer jeg har sat. For daglige rutiner ift sovetider og søvn, vil blive prioriteret højt.
Vi vil gå ud i min have, når vejret tillader det – vi laver sjove lege udenfor, gynger på gyngerne eller kigger på dyrelivet.
Vi vil også tage på gåtur en gang imellem, og tage en tur i folkeskoven og lege og lære naturen og årstiderne at kende.
Når vi er indenfor, laver vi motoriske aktiviteter, leg, sang og dans.
Vi vil også lave kreative ting, som børnene kan være med til at lave.
Hele dagen øver vi os på sociale- sproglige- og kropslige kompetencer.
Jeg vil inddrage børnene i de daglige gøremål, med henblik på opgaver der er tilpasset deres alder. Det kan være lige fra rengøring og til en tur køkkenet og bage boller og lave noget mad til os alle. Eller hvis legetøjet trænger til en stor vaskedag, så er det også ”en tjans”, mig og børnene kan lave sammen og gøre til en leg.
Jeg ser det som vigtigt at børnene lærer at kunne gå fra at være energiske til afslappede og omvendt. Derfor vil jeg også bruge min energi på at der er stille stunder i løbet af en dag, i form af at vi laver en hyggekrog og læser en bog, børnene får penselmassage eller andet afslappende.
Jeg vil invitere jer til en opstartssamtale med henblik på at jeg kan lære jer og jeres guldklump at kende, samt at I får et indblik i min dagpleje. Jeg vil også fortælle jer lidt om hvem jeg er, og hvis I skulle have nogle spørgsmål, har I rig mulighed for at stille dem her.
Jeg vil i samarbejde med jer forældre, planlægge en indkøring der passer til jeres barns behov, samt sikre en så blid og god overgang til en ny hverdag som muligt. Under indkøring af jeres barn, har vi dialog løbende om jeres barns trivsel, og planen for fremadrettet indkøringsforløb. Det er vigtigt for mig, at vi kan være åbne og ærlige, så vi kan få den bedste kommunikation og samarbejde.
Aflevering af ens guldklump er et kæmpe skridt – og jeg vil gøre mit for at I skal føle jer trygge. Jeg giver gerne update’s på SMS evt. med billede, for at give ro i maven.
Jeg vil som udgangspunkt gerne tilbyde noget som børnene er vant til, og som er genkendelig – og dertil præsentere noget nyt, som vil kunne give børnene en mulighed for at udfordre deres løbende ændrede smagsløg.
Jeg lever op til dagplejens kostpolitik, som er sund og varieret kost, og med minimum økologi på basisvarer.
I min dagpleje, vil udvalget være:
Morgenmad: havregryn, havregrød, havrefras, bolle/rugbrød– evt. andet mad ved behov.
Formiddag: Knækbrød, bolle, bananpandekager, frisk frugt, grønt. – evt. andet mad ved behov.
Frokost: Rugbrød med varierende pålæg, grønt. Nogle gange vil jeg lave lune retter til børnene, enten som side-ret til rugbrødet, eller som enkelt ret med grøntsager til. (lasagne/pasta) – evt. andet mad ved behov.
Eftermiddag: Frisk frugt, knækbrød, bananpandekager, smoothie, grønt. – evt. andet mad ved behov.
· Jeg serverer vand til alle måltider og mælk til dem som må og kan drikke dette.
· Speciel kost – spiser barnet specielt mad skal I selv medbringe dette. Fx glutenfri eller laktosefri. Modermælk skal I selv medbringe, ved behov.
· Vi snakker om jeres barns kost, til opstartssamtalen.
Ingen husdyr.
Jeg vil løbende deltage i dagplejens kurser, blandt andet førstehjælp.
Julie Josephine Kjæhr von Elling
Sneppevænget 26
4733 Tappernøje
Telefon: 2059 3606
Mail: dagplejen@naestved.dk
Åbningstider:
Mandag - torsdag: 06.45-16.30
Fredag: 06.45-15.45