Nanna Kinnerup Fromberg
)
Jeg hedder Nanna Kinnerup Fromberg og er fra 1994. Jeg bor i et dejligt nybygget hus i Holsted Nord sammen med min familie, som består af min mand Jesper og vores to børn, Alberte fra 2017 og Osvald fra 2019.
Jeg er uddannet social-og sundhedsassistent, men har arbejdet som dagplejer siden 2018. Jeg er som menneske meget favnende, tålmodig og positiv.
Det er altafgørende for mig, at jeg kan mærke at både I og jeres børn føler jer trygge hos mig. Derfor bruger jeg meget tid på at lære jer og jeres barn at kende. I har mulighed for at komme på besøg og hilse på os inden opstart. Det er min erfaring at det giver en god indkøring at vi allerede har hilst på hinanden.
Den tidlige morgen foregår i et roligt tempo, hvor vi fordyber os i leg. Her er der plads til at børnene kan lege på eget initiativ eller at jeg kan sætte en leg i gang. Vi hygger fx med at læse bøger, puslespil eller tegne.
Ved formiddagstid bruger jeg meget tid på måltidet. Børnene er med til at dække bordet. Vi snakker om maden. ”Hvor kommer den fra, hvad smager den af”. Barnet vælger selv hvad det har lyst til at smage på. Herefter er der samling med sang, rim eller andet som skaber en god relation børnene og jeg i mellem, og som ofte tager udgangspunkt i det læreplanstema vi arbejder med.
Så er det tid til frisk luft. Vi er ude i alt slags vejr, så det er vigtig med tøj efter årstiden samt skiftetøj. Vi plasker i vandpytter, plukker blomster, er på cykeltur til legepladser og udforsker ellers bare naturen. Jeg prøver at gribe alle børnenes initiativer, så vi taler om flyvemaskinerne på himlen og sneglen på vejen.
Efter en god dag spiser vi frokost. Herefter er det hviletid. De helt små sover udenfor i barnevogn og de ”store” fra 2 år, sover inde på madrasser. Når børnene er veludhvilet er der eftermiddagsmad og leg. Det kan være at vi danser til musik, bygger huler eller laver forhindringsbaner. Vi kan også finde på at være ude, hvis vejret byder op til det. Det er rart for mig at kende til jeres ”komme/gå” tider (de skrives på AULA), så jeg kan planlægge den bedste dag for jeres barn.
Vi mødes også i større grupper med andre dagplejere og deres små, hvor vi øver os i at være sammen i større fællesskaber.
Min fornemmeste opgave er at børnene får et rigtig dejligt børneliv i dagpleje hos mig 😊
Jeg ser gerne at man har sat min. 1-2 uger af til opstart. Den første dag er det gerne en times tid med far/mor. Dagen efter er der måske mod på at man bliver afleveret og siger farvel, imens mor/far går en tur. Resten af ugen anbefaler jeg at man står ”stand-by”, hvis barnet har brug for at blive hentet tidligt. Jeg har allerbedst erfaring med at opstarten bliver hurtig god, hvis barnet har en god oplevelse med at være her. Derfor kan der være brug for korte dage, så barnet oplever succesfølelse. Det er okay jeres barn bliver ked af det, det er naturligt, at det er svært at sige farvel til mor og far. Men hvis man kan finde tryghed ved mig, og barnet kan se at det også er okay at blive trøstet i min favn, så er det jo en rigtig god start 😊
Jeg serverer morgenmad indtil kl. 7.30. Her vil det ofte være havregrød eller yoghurt med havregryn. Vi spiser formiddagsmad kl. 9, som kan være et knækbrød, grovbolle eller bananpandekager med frugt og grønt til. Vi får også nogle gange smoothies, som børnene er med til at lave.
Til frokost ca kl. 11.00 kan det være rugbrød med forskelligt pålæg, altid 2-4 forskellige ting at vælge imellem. Børnene får vand at drikke og et enkelt glas mælk.
Til eftermiddagsmad ca kl. 14.30 får vi frugt og grønt med et stykke brød til.
Jeg følger sundhedsstyrelsens anbefalinger for kost til 0-3 årige og serverer så vidt muligt økologisk.
Jeg har ingen husdyr
Jeg har gennemført følgende:
Dagplejens grundkursus
Certificeret DGI-Dagpleje (fokus på idræt, leg og bevægelse)
Førstehjælpskursus
Nanna Kinnerup Fromberg
Kærsagrene 47
4700 Næstved
Telefon: 2112 4235
Mail: nankha@naestved.dk
Åbningstider:
Mandag - torsdag: 06.45-16.30
Fredag: 06.45-15.45