Gå til hovedindhold
Fladsåtroldene
Syd
Syd_Fladsåtroldene

Anette Mylsted

Indhold

    I min dagpleje vil børnene blive mødt af en glad og morgenfrisk dagplejer. Jeg lægger stor vægt på at tilgodese og anerkende det enkelte barns behov og give børnene omsorg, nærhed og en tryg, forudsigelig hverdag. Jeg vægter læring og udvikling igennem leg og selvstændighed, samt forældresamarbejdet højt, og jeg syntes tillid og gensidig respekt samt en åben kommunikation er vigtige aspekter. Jeg vil i høj grad prioriterer, at aktiviteterne foregår på børnenes præmisser. Men også tilpasset til den læreplan, vi er i gang med. Det vil sige at jeg altid vil tage udgangspunkt i, hvad børnene er optaget af, og hvordan børnene har det. Jeg planlægger og justerer dagens aktiviteter derefter.
    En almindelig hverdag hos mig kan se sådan her ud:
    Om morgen bliver der tilbudt morgenmad til de børn, der har lyst og behov for det. Vi starter dagen med at hygge og lege indendørs. Jeg vil bestræbe mig på, at morgen har en dejlig og rolig stemning, med god tid til at komme ind og blive taget imod med smil og glæde, så afleveringen bliver på en god måde.
    Jeg har indrettet et dejligt legeværelse fuld af muligheder for leg, men der er også god plads til at leg i stuen og gangen.
    Hvad kommer børnene til at lave, når de er hos mig?
    Jeg kan godt lide at være ude, så vi vil næsten være ude hver dag, hvis vejret og børnegruppen er til det. Vi har en dejlig og lukket have, med legehus, rutsjebanen og sandkasse m.m. Vi vil går ture rundt i nærområdet, og gå på opdagelse i naturen. Vi får besøg og besøger de andre dagplejere, både så jeres barn bliver fortrolig med de andre børn og voksne i gruppen og de får leget i større børnefællesskaber.
    Jeg kan godt lide at være kreativ sammen med børnene, men det skal passe med børnenes alder, så de kan være med til det. Vi kan for eksempel: tegne, male, klippe, klistre, jeg vil læse (dialogisk læsning) synge og lege sanglege hver dag - børnene bliver så glade af at synge. Herigennem styrker vi også barnets sprog. Vi kan laver motorikbane m.m. hvor børnene får lov til afprøve og udvikle deres sanser og motoriske færdigheder.
    Vi går i heldagslegestue en gang om ugen, når jeres barn er blevet tryg ved omgivelserne her hos mig. Heldagslegestue er sammen med en kollega og hendes dagplejebørn i Troldehuset, Skrænten nr. 1. Her laver vi også spændende aktiviteter. Børnene skal afleveres i Troldehuset og skal også hentes der.
    Jeg glæder mig til at byde jer velkommen i dagplejen og at lære jer og jeres barn at kende.

    Jeg er uddannet pædagog i år 2000, og har førhen arbejdet en del år i børnehave og vuggestue. Jeg bor i et dejligt hus for enden af en lukket vej i Mogenstrup, sammen med min mand Torben, som er blikkenslager og vores to yngste børn Jacob fra 2009 og Rebecca fra 2012. vi har en sød engelsk cockerspaniel Bella, den er dog adskilt fra dagplejebørnene.
    Derudover har vi også voksne børn og børnebørn. Vores hus er 100% røgfrit.

    Inden I skal starte, vil I blive inviteret til en opstartssamtale her hjemme hos mig. Her hilser vi på hinanden og vi vil snakke om jer og jeres barn, og om der er noget, som jeg skal være særlig opmærksom på eller tage højde for. I får også mulighed for at spørge mig om alt det I finder vigtigt. Jeg lægger stor vægt på en god og åben kommunikation.
    De første par dage vil I være sammen på besøg 1 times tid, herefter vil I aflevere jeres barn i kort tid og så trapper vi langsomt op i tiden. Typisk tager det 1-2 uger for et barn at føle sig tryg ved at blive afleveret og være i dagpleje.
    Jeg vil anbefale, at I kommer på besøg 1 time fx 1 gang om ugen inden I starter. Det giver os mulighed for at skabe en god relation til hinanden, da vi lærer hinanden at kende. Det gør også at det bliver nemmere for jer og jeres barn at starte i dagpleje. Det er vigtigt for mig, at både jeres barn og I får en god og tryg start i dagplejen.

     

    Jeg sørger for, at barnet får varieret og alderssvarende kost og jeg følger retningslinjerne for Næstved kommunale dagplejes kostpolitik.
    Om morgenen tilbyder jeg eksempel havregrød/øllebrød, rugbrød/grovbolle.
    Til formiddagsmad serverer jeg brød, knækbrød, lidt frugt eller grønt.
    Til frokosten vil det for det meste være rugbrødsmadder med noget lækkert, varieret pålæg og grønt. Indimellem vil vi også få varm mad til frokost.
    Når børnene vågner fra deres middagslur, tilbyder jeg dem noget eftermiddagsmad, som kan være rugbrød, grovboller, knækbrød og frugt eller grønt.
    Vi drikker mælk og vand til alle måltiderne.   

    Hund - Vi har søde Bella som er en engelsk cockerspaniel. Hun er stille og rolig har sin egen del af huset.

    Sprogklog med ble på 2023

    Læreplanskursus 2024